SÅ BLEV DET ENDELIG TID FOR BAKU..

Aldrig har vi været længere væk ved et ESC - og ja, jeg skulle da også med hele 3 fly, før jeg landede i Baku.

Først fra Billund til Riga i Letland - Derefter til Tbilisi i Georgien, hvor jeg lige skulle få 8 timer til at gå...

Herligt - eller nej :-)

I Billund kunne jeg ikke få udleveret mit boardingpass til flyet fra Tbilisi til Baku. Så da jeg ankom dertil kl. 03.30 - så gik jeg selvfølgelig til deres transit-desk. - Der stod en enkelt ung dame. - Hun fattede ikke en bjælde af, hvad jeg ville, eller hvad hun skulle gøre, så hvordan hun lige var blevet ansat til at stå ved deres transit-desk - har jeg ikke nogen anelse om. - Hun forstod ikke et ord engelsk. - Men hun fik da min rejsepapirer, og da hun så spørgende ud, understregede jeg flynummer, tidspunkt for hvornår den skulle flyve (kl. 11.30) og ordet Baku og Azerbaijan Airlines. (Det burde være simpelt at gå til for hende....) - Men efter at hun havde kløet sig i håret, og kigget i papirerne i 10 minutter, så tilkaldte hun hjælp. - Så kort efter stod der 3 andre og kiggede i papirerne og kløede sig i håret. Derefter tilkaldte de en 5. person. - Og han kunne hjælpe. Han ville komme op til mig med et boardingpass når han havde det. - Det havde han så 6 timer senere....

Man kan jo frygte den dag, hvor Georgien går hen og vinder ESC og skal afholde det året efter. For det er lufthavnen vist slet ikke gearet til at kunne løse. - Jeg var eneste passager i lufthavnen de første par timer, og alligevel tog det dem lang tid at løse bare det at finde ud af hvordan jeg skulle have et boardingpass var et problem for dem. - Hvis der så pludselig er flere tusinde mennesker der skal til og fra lufthavnen samme dag, så går det vist helt galt for dem.

Jeg har aldrig set så mennesketom en lufthavn - og det er trods alt hovedstaden i Georgien vi taler om. - Der var kun 3 flyafgange i løbet af de timer jeg var der. - Der var et spisested og en vinhandel. - Men spisestedet ville hverken tage visa, eller euro. Kun georgiske penge - og hvem har lige dem på sig - udover folk fra landet.

Så jeg siger HELD OG LYKKE til dem, når de en dag skal være værtsland.....

Velankommet til lufthavnen i Baku, blev man modtaget af et hav af frivillige hjælpere. - Der vist var blevet instrueret i at være ekstremt hjælpsomme. De insisterede på at bære ens håndbagage, pas, papirer til visa osv. - Man blev fulgt helt over til paskontrollen, hen hvor man skulle udfylde skemaet til visa og så videre. Og kufferten insisterede de på at bære helt ud til parkeringspladsen.

Jeg og de andre der deler en lejlighed herovre, tog ud for at hente vores akkrediteringskort. Pressecenteret skulle også være åbent - men det var de ikke færdige med endnu.... Og som begrundelse for at det ikke var åbent til tiden, sagde de at det ikke var sikkert at gå derind. Nogle fik endda at vide, at det var et spørgsmål om liv og død hvis man gik derind. - Hmm hvorfor ikke bare sige det som det var, at de endnu ikke var blevet færdige.

Vi var ude at se lidt på byen. Og befolkningen her virker meget venlige. - Nogle vinkede, Mange sagde hej og velkommen til Baku. Man skulle næsten tro de var blevet instrueret i at være imødekommende over for de mange folk der er kommet til Baku i forbindelse med ESC. Men måske er de bare venlige af natur.