lørdag den 26. maj 2012

MIT BUD PÅ HVORDAN DE FORSKELLIGE LANDE KLARER SIG (bare for sjov).

Så nåede vi endelig til finale dagen.

Så her bare for sjov lige mit bud på placeringerne. - Og ja, jeg skal nok gætte helt forkert med nogle af dem - men det er jo kun for sjovt :-)

Jeg tror Sverige vinder i aften - surprise - det er jeg vist ikke ene om. 

Mon ikke et nordisk land har vundet jury afstemningen i går - for man kan jo se på den rækkefølge landene stemmer i, at de nordiske lande først stemmer mod slutningen - og de prøver jo at skabe spænding, ved at lade dem der ikke stemmer på vinderen stemme først. - Det så man jo sidste år, hvor Italien vandt juryen, og i lang tid lå blandt de dårligst placerede lande.
De lande der starter med at stemme i år, er enten østeuropæiske - eller lande der ofte stemmer på østeuropa.

Her er min liste (Bland dem bare selv indenfor de forskellige grupperinger):

NUMMER 1 TIL 6
- Sverige
- Aserbajdsjan (selv om jeg først hernede er begyndt at kunne lide den hernede - men den virker super på scenen, og deres problemer med lyset på kjolen fra prøverne, er nu løst, så det ser super ud)
- Rumænien
- Serbien (selv om jeg ikke synes han har fortjent en top-6 placering)
- Norge (med mindre juryen bemærker - hmm - hvor falsk han synger - men det er jo før gået ubemærket hen)
- Og skal vi så ikke bare for spændingens skyld medtage Danmark et eller andet sted i top 6 - den må gerne komme højere op - Jeg har jo sagt lige siden 2004, at Danmark ville vinde i 2012 - men jeg er nu ikke særlig sikker på, at jeg får ret i den forudsigelse. - Vi kan også ryge helt ud af top-10. - Vi har ikke været så heldige med lodtrækningen, ved at blive placeret midt imellem mange rigtig gode sange. - Og vi ligger faktisk næstsidst blandt afstemningen hernede.

NUMMER 7 TIL 12
- Grækenland (mange er nok ikke enige - men de plejer jo at klare sig godt med denne sang, som de jo ofte tidligere har sendt til ESC)
- Rusland (top 3 i teleafstemningen, men jeg tror juryen slagter denne sang.
- Ukraine
- Italien (hmm - regnede den som en seriøs udfordrer til Loreen før jeg kom til Baku - men synes Italien har leveret svingende præstationer under prøverne - og ofte til den skuffende side)
- Moldova
- Tyrkiet

NUMMER 13 TIL 16
- Spanien
- Tyskland
- Estland
- Irland

NUMMER 17 TIL 21
- Cypern
- Island (jeg troede jeg ville sætte den op i top-10 før jeg kom hertil - men tror egentlig ikke helt på den længere - som om den kan blive glemt når der skal stemmes - desværre).
- Makedonien
- Albanien (hmm - jeg kan stadig ikke fordrage den sang - som juryerne sikkert elsker, for hun synger jo fantastisk godt - og derfor kan den sikkert godt ende i den ovenstående kategori fra nummer 13 til 16 - men tele kan ikke give den meget, så jeg håber den ikke kommer højere end et sted mellem 17 og 21 - for vi skulle nødig have flere skrigeballoner næste år).
- Bosnien (kedelig - men er garanteret nogle stemmer fra Balkan og fra juryerne)

NUMMER 22 TIL 26
De lande der må kæmpe om at undgå sidstepladsen, tror jeg kunne blive følgende.
- Ungarn
- Litauen
- Storbritannien (Ja jeg mener han klart fortjener sidstepladsen - men han får vel nogle stemmer fordi han er kendt - håber dog ikke han kommer væk fra bund-5 - men svært at vide hvor meget det betyder, at han er kendt. - Men han synger frygtelig falsk (specielt under jury-finalen i går) - i dag til generalprøven gik det lidt bedre - men stadig meget skidt. - Håber Storbritannien får deres 4. sidsteplads på 10 år).
- Malta
- Frankrig (Jeg havde den faktisk ret højt på min personlige liste, før jeg kom hertil - men den virker totalt ligegyldig her - Så kan de måske få sidstepladsen - Eller får de endnu en af de mange næstsidste pladser, som de har fået mange af i nyere tid.)

Nå men vi får se.

Jeg håber da stadig, at min spådom fra 2004 kan gå i opfyldelse - men kan ikke rigtig se det ske. - Og Sverige er jo nok ret uovervindelige.

God fornøjelse til alle
Brian

Ingen kommentarer:

Send en kommentar