Herovre sker der ikke lige så meget længere, som de første 8 dage.
Søndag aften var jeg til en middag, som San Marino og Ralph Siegel havde arrangeret, for at fejre Ralphs 40 års jubilæum som mgp-komponist, 30 års jubilæet for hans vindersang fra 1982 og de 20 sange han har haft med i ESC. Det var et rigtigt fint arrangement med god mad (og det har vi jo ikke haft tid til ellers hernede), og underholdning.
I går så jeg den første generalprøve her i presserummet, fordi det er umuligt at bedømme lyden, når man sidder i salen.
Til de første 3 sange, var lyden dog ikke særlig høj herovre i pressecenteret - så jeg spurgte om de kunne spille det lidt højere, og fik det svar, at det kunne ikke lade sig gøre at ændre på, for de fik signalet direkte fra salen, og det var dem derovre der bestemte hvor højt det skulle spilles. (Typisk svar her i Aserbajdjsan - de giver en eller anden dum undskyldning for at tingene er som det skal være, og det ikke er deres skyld hvis tingene ikke er som det skal være.) - Men da jeg nævnte, at de sagtens kunne ændre på lyden fra arenaen her i presserummet, for det havde de gjort så tit under prøverne - så lovede han dog at tjekke det - og et par minutter efter havde vi ordentlig lyd.
Sangerne fra de forskellige lande, gjorde det generelt godt til den første generalprøve. Der var dog en undtagelse, idet Irland var frygtelige i den første generalprøve. - De så halvsure ud, deres nye slikhår hårstil passer ikke specielt godt til dem, og deres kostume er forfærdeligt. - Og de så så totalt uengagerede ud, så de pludselig lignede en overraskende ikke-kvalificering til finalen.
Men til den anden generalprøve, hvor juryen jo skulle stemme, der var de på, og gjorde det godt. - Og det brusebad de lovede os under pressemødet, det tog de her :-)
Den anden generalprøve så jeg i salen. - Og jeg fandt ud af, at mange af pladserne tæt på scenen slet ikke er specielt gode. - For mange af pladserne er så man ser sangerne enten fra siden, eller næsten bagfra. Og sidder man får tæt på scenen, så kan man kun se toppen af sangerne, fordi scenen er ret høj.
Flere af sangerne virkede lidt usikre i stemmen under den anden generalprøve. Måske fordi de vidste, at juryerne skulle stemme her, og dermed var mere nervøse end til den 1. generalprøve. - Bl.a. var også Soluna lidt usikker i stemmen i starten af sangen. Hun har ellers hidtil lydt meget sikker i stemmen under alle prøverne. - Men resten af sangen klarede hun rigtig fint.
Landenes flag bliver i øvrigt vist med lys hele vejen rundt om Crystal Hall, hvilket er ret godt lavet.
Her er mit bud på hvem der går videre.
Rumænien
Danmark
Rusland
Grækenland
Østrig
Island
Moldova
Israel
Irland
Ja - så er der kun 1 land tilbage - Jeg havde egentlig regnet med, at jeg ville gå for Schweiz til den sidste - men der mangler jo egentlig noget ballade, eftersom der er rigeligt med uptemposange i min liste i forvejen. - Og softrock plejer jo heller ikke at klare sig godt. Desuden har de stadig problemer med udtalen.
Så angående ballade - Jeg ved Albanien synger super godt - men sangen er frygtelig og hun ser frygtelig ud. Så jeg vælger at tage Finland med som den sidste sang til at gå videre. - Lidt af et sats, for jeg havde ikke regnet med overhovedet at medtage den. - Men den virker godt i den startrækkefølge den har, og jeg er blevet ret glad for den, og tror den kan få en del jury point.
Mange forventer at Cypern får en høj placering. Men jeg har aldrig troet på den. Den irriterer mig på en måde - og et eller andet siger mig, at det er årets Kate Ryan eller Katy Wolf - altså en sang som langt de fleste tror kommer til at få en god placering, men som ikke gør det. - Og der er mange gode uptempo sange, hvor Cypern bare ikke er høj nok kvalitet. - Den kniber sig muligvis med i finalen, men hvis den gør, så tror jeg den havner langt nede.
Rigtig god fornøjelse til alle.
Bummer, Brian, kun syv af ti rigtige. Bedre held i aften...
SvarSlet