I går da vi var på vej hjem, var arrangørerne her ved at øve på at lave et ildshow rundt om det gigantiske Aserbajdsjanske flag der er tæt på Chrystal Hall. (Der er i Guiness Rekordbog for at være verdens største flag). Så jeg er sikker på, at de planlægger det helt store show, både inden i arenaen og udenfor.
I morges, da vi ventede på shuttle bussen ned til arenaen, kørte flere tomme busser forbi. - Men de stoppede ikke, selvom der stod 20 folk og ventede - men lige præcis de chauffører havde nok ikke fået besked på, at køre folk den vej, og så kan man jo ikke lige tænke selv, at man lige kan tage de ventende med - så hellere køre tomme forbi.
I dag fik vi endnu et typisk eksempel på, hvordan man i Aserbajdsjan "løser" nogle af problemerne, for vi kunne se Sloveniens prøve på storskærmen i pressecenteret, men der var ingen lyd på. - En englænder som jeg snakker en del med, spurgte en af de frivillige hjælpere, og fik som svar - Når der ikke er lyd på, så skyldes det at delegationen ikke ønsker at lyden skal være tændt her i pressecenteret - Det er ikke vores skyld, vi gør bare det som delegationerne ønsker.
Ja - som om en eneste af delegationerne ville ønske, at deres sang ikke blev hørt i presserummet.
Og undskyldninger af den slags, har vi hørt nogle gange efterhånden fra Aserbajdsjan og andre Sovjet-lande. I går startede Ukraine med at undskylde, at de kom for sent til pressemødet - efterfulgt af "Men det er ikke vores skyld".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar