lørdag den 7. maj 2011

DAG 7 - BIG 5

Brian, vores udsendte medarbejder, rapporterer fra prøverne. Nu er det tid til de fem sikre finalister, BIG FIVE...

FRANKRIG
Jeg er ikke specielt vild med denne sang. Jeg kan godt høre, at det er kvalitet, hvis man er til opera og storladne klassiske musikstykker - men nej hans operastemme ødelægger den for mig. Den er jo blandt favoritterne, men jeg tror ikke hr og fru Europa stemmer den til sejr. Men baggrundsbilledet af en solopgang er da ganske flot.
Pressemøderne er efterhånden temmelig overfyldte - Tyskerne er begyndt at tælle hvor mange der er tilstede. Så hvis der kommer for mange ind - så lukkes dørene - så kan pressen stå udenfor. - Det tror jeg egentlig ikke de må ifølge EBUs regler.



ITALIEN
Igen en sang, som jeg ikke var særlig vild med første gang jeg hørte den - men den blev bedre efterhånden som jeg fik hørt den flere gange. På baggrundsbilledet vises hænder, der spiller på klaver. Det virker fint sammen med sangen - men der er også nogle røde og grønne mønstre, der ses når billedet zoomer tæt på ham, hvilket ikke er specielt kønt. Og at blande farverne rød med grøn, skal man vist være Portugiser eller Hviderusser for at værdsætte.



STORBRITANNIEN
Hmm - den virker lidt billig på scenen - De bruger 4 store skærme - det har vi lige som set mange gange tidligere - På skærmene vises bl.a. billeder af dem selv  i ikke alt for meget tøj. Ja har man ikke andet, kan man jo altid vise gode overarme osv.



TYSKLAND
Tyskerne "stjæler" Svenskernes gimmick.
Tysklands sceneoptræden passer fint med sangens titel. Koreografien er temmelig mystisk, eller fremmed - så det går jo godt i spænd med titlen. Den virker fint på skærmen. Og til allersidst, der overgår de lige Sveriges glasgimmick. - Ved Tyskland er det ikke bare en lille glasplade der sprænges - men selve den store baggrundsskærm der ser ud som om den springes, med en ret høj glasknusende lyd til. - Så tag den Sverige. - Måske lidt frækt af værterne lige at stjæle et andet lands effekt (selvom svenskerne ikke selv har fået ideen).



SPANIEN
Hun virker sød på scenen. Meget smilende. Men koreografien virker lidt lalleglad - men ok, det er sangen vel også.



HVEM VINDER
Hmm - på dette tidspunkt, der plejer jeg at have en rimelig ide om hvilke lande det ligger imellem - men jeg har aldrig været så forvirret over det som nu. - Men nu må vi se. - Der mangler ligesom den helt oplagte vinder i år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar