Åbningsfesten

Brian har været til åbningsfest...


Lørdag aften var der åbningsfest. Det plejer at være rigtig hyggeligt og underholdende med en god og til tider løssluppen stemning - men dette år foregik åbningsfesten på en meget anderledes måde end de tidligere år.
De forrige år, har pressen også fået billet til selve åbningsfesten (i år var der næsten ingen presse tilstede i selve Tonhalle, hvor det foregik). Vi havde fået en udendørs billet langs den røde løber, der fører op til Tonhalle. Alle delegationerne kom så op af den røde løber, i samme rækkefølge som startrækkefølgen ved semifinalerne og finalen. Tyskland var i bedste olympiske stil dog den sidste delegation der ankom.
Seancen med den røde løber tog rigtig lang tid. Da Danmark blev annonceret over højttalerne, så gik der over en time før de var nået op i den ende hvor vi danskere stod. Polen ankom som første land kl. 19.00 og da vi forlod området kl. 21.15, var Tyskland lige gået forbi os. Så inde i hallen må det have føltes lidt ensomt for den polske delegation, eftersom det tog så lang tid før alle var inde.
For os var det rigtig fint, at vi havde rigelig tid til at se og snakke lidt med de forskellige artister. Men for delegationerne må det med den røde løber have været lidt langtrukken.


Tak til Eurosong TV for lån af denne video


Vores kommentator Ole var selvfølgelig med inde i Tonhalle. Normalt ved åbningsfester går folk rundt omkring, og snakker på må og få - men her i Tyskland var det et meget officielt arrangement. Alle skulle sidde på stole, og overvære en slags klassisk koncert med et orkester. Der blev ikke spillet grand prix musik, men klassiske musikstykker, og af en eller anden grund også musik fra Starwars.
Jedwards fra Irland, sad tæt på den danske delegation - og vi har jo til pressemødet set dem som to fuldstændigt ustyrlige energibomber, der hverken kan tie stille, eller lade være med at snakke konstant. Så hvilken prøvelse de blev sat på. De havde meget svært ved at sidde stille under arrangementet. Måske skulle den irske delegation have givet de to Damp-agtigt-energiske "børn", deres Ritalin pille før de blev bænket på en stol - det kunne måske have dæmpet dem lidt ned .

Arrangementet blev også for meget for Dana International, der midt under koncerten rejste sig op - lavede en scene, for derefter at vandre mod døren, hvor hun ruskede i døren for at blive sluppet væk fra kedsomheden.

At tyskerne ikke helt forstår at feste og have en løssluppen stemning - det har jeg selv været vidne til. I 2004 i Istanbul, var jeg med til den tyske fest. Den foregik på den tyske ambassade - Og det var også frygteligt officielt. For at komme ind på ambassaden skulle man igennem metaldetektorer og scannere som i lufthavnen. Til festen var alle fra ambassaden i det stiveste puds - og man stod i kø for at komme hen og give hånd til ambassadøren og hans kone. Derefter skete der sådan set ikke noget - Udover lidt pindemadder og champagne blev serveret på sølvfade. - Men ingen underholdning. Efter at have været der et stykke tid, kedede man sig så meget, så det nærmest blev uhyggeligt morsomt, at et land kunne arrangere sådan et arrangement, og så samtidig kalde det for en fest. - Sjovt nok nævnte nogle af de tyske fans, at denne fest skam var en af de bedste tyske fester der havde været afholdt i gennem tiden - Det gjorde det bare endnu mere morsomt - for hvordan kunne det have været mindre underholdende de andre år ??