Min gode ven Brian Wahlstrøm er i Oslo og har fulgt prøverne til den anden semifinale. Han leverer disse betragtninger om onsdagens prøver:
Holland aflyste deres pressemøde, pga problemer med hendes stemme - men man kunne nu ikke høre, at hun skulle have problemer med stemmen under prøven.
Rumænien virkede desværre lidt tam på scenen i f.t. hvad jeg forventede med den sang. Ved størstedelen af sangen sidder de bare ved et piano.
Irland havde en fin prøve. Men lidt underligt, at hendes stemme i salen lød meget sikker, mens den på tv-skærmene virkede noget usikker. Men det er ikke første gang vi har oplevet den forskel på lyden i salen og på tv.
På pressemødet fortalte hun lidt om forskellen på 2010 og 1993. Dengang var der ingen store promotion-ture før ESC. Man mødte bare op til prøverne uden at have øvet sangen specielt meget igennem før i ugen op til finalen. I 1993 var der ingen i Irland der forventede, at Irland skulle vinde på hjemmebane. Niamh er glad for ikke at være på hjemmebane i år, for dengang skulle hun som værtsdeltager være med i alt hvad der foregik af arrangementer.
Hun har i de seneste år haft samtaler med Irsk TV om hvordan man kunne opnå bedre irske resultater, og ikke mindst hvad man skulle gøre for at komme i finalen igen. - Hun blev så spurgt, om hun selv ville deltage igen, men var i tvivl - lige indtil hun hørte sangen.
Hendes kusine er med som korsanger - hun hedder sjovt nok også Niamh Kavanagh, og der er en anden korsanger med, der også hedder Kavanagh - dog ikke et familiemedlem.
Hun blev bedt om at synge sin vindersang - hvortil hun kækt svarede "nå du mener min første vindersang".
Både Cypern og Kroatien virker fint på scenen. Feminem havde i øvrigt en smule problemer med at synge deres 2005 bidrag ''Call me'' - men der er jo også skiftet ud i gruppen siden dengang.
Georgien er jeg ikke så vild med, men sceneshowet fik hevet sangen op.
Tyrkiet er jeg til gengæld meget skuffet over. Den er meget mørk. Hele bagtæppet er totalt sort, og der bruges kun lidt lys. Så alt fremstår i sort og hvidt. En skam at den sang bliver ødelagt lidt på den måde.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar