onsdag den 26. maj 2010
Brian kommenterer semifinale I
Resultatet af den første semifinale.
Så kom der endelig juryafstemning, også i semifinalen - Stort hurra for det - men jeg er meget bedre til at spå om resultatet når der er teleafstemning. - Hvis jeg husker rigtigt, så har jeg haft enten 8 eller 9 rigtige hver gang indtil denne semifinale. Muligvis en enkelt gang med kun 7 rigtige ??
Men Rusland !! - ØV - jeg havde faktisk både troet og håbet, at den Russiske sang i år ikke kom videre. - Jeg mener det er den dårligste af alle 39, og der var trods alt kun 4 andre Sovjet-lande med i den semifinale til at kunne stemme på Rusland - Men øv, selv når de stiller med sådan noget bras, så kommer de alligevel i finalen. Ja så kan vi vist godt opgive håbet om, at Rusland nogensinde IKKE kvalificerer sig til finalen.
Jeg mener heller ikke, at Bosnien havde fortjent en plads videre.
Og hvor er Finland - De havde bestemt fortjent en plads videre. - Før jeg tog til Oslo, havde jeg godt nok kun Finland et sted i midten - Men heroppe har de leveret en fantastisk optræden fuld af energi og stemning. - Men det var desværre ikke nok til at gå videre. - ØV. Stakkels Suomi.
Slovakiet burde også have været videre. - Men Jostein Petersen (den forhenværende kommentator for norsk tv) siger, at hendes stemme lød meget falsk på TV. - hvilket man ikke kunne høre i salen. - Samme problem har Irland i år. - EBU har lige holdt pressekonference. Svante kom bl.a. ind på lydproblemer hos nogle lande, men nævnte, at det ikke var EBU's fejl, for deres signal ud var helt perfekt. - Hmm, ja det var vel hvad man kunne forvente han ville sige. -
Resultatet var i øvrigt meget tæt i går. - Kun 3 point skilte 11. pladsen fra en finaleplads. - Teleafstemningen gik fint i alle lande, men i ét af landene, var der ikke nok stemmer til, at teleafstemningen blev godkendt. Så i det land var det 100% juryens point der talte. - Han ville ikke nævne hvilket land, men det er sandsynligvis Albanien. For de har haft det problem en hel del gange efterhånden.
Datoerne for næste års ESC blev også offentliggjort. - Semifinaler den 17. og 19. maj. Og finale den 21. maj. - Der kan dog ske ændringer, hvis disse datoer ikke passer vinderlandet.
Jeg ved ikke hvordan semifinalen virkede på TV - men i salen virkede stemningen temmelig død i forhold til alle de andre mange gange jeg har set et show life. - Der var slet ikke den konstante viften med flag osv. som der plejer at være. - I salen lød det til, at kun Finland, Belgien, Grækenland og Island virkelig skabte stemning.
Jeg synes det er lidt pinligt, at det kun er lykkedes NRK at sælge ca. halvdelen af billetterne til semifinalerne. I et land, hvor Melodi Grand Prix er så populært som det er i Norge, og hvor billetterne til finalen var udsolgt på 20 minutter, er det ret mærkeligt, at der ikke var udsolgt. Heldigvis blev det vist filmet, så man ikke kan se på TV'et hvor tom salen egentlig var.
Ved den første generalprøve på den anden semifinale, klarede Danmark sig rigtig godt. Der er sket meget store forbedringer siden de første prøver her i Oslo. Der er kommet meget mere kemi imellem Chanée og N'evergreen på scenen, så de må jo have lyttet til kritikken. - Alt andet fungerede også som det skulle under den danske sang. - Så nu er optimismen heldigvis vendt tilbage igen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar