torsdag den 19. januar 2012
Velkomstfest torsdag aften
Så blev det torsdag og jeg er blevet installeret i Aalborg med pressekort og indbydelse til fest.
I Giganitum er lørdagens artister i fuld gang med prøverne og de har afsløret en del af deres kostume og sceneshow. Spændende hvad folk f.eks. synes om Aya's dress, der er lavet af sugerør (!!). Ditte Marie har en hvid kreation på der giver mindelser om en gymnastikdragt og Soluna har fundet et dress frem der ser ud som om det er fundet på et loppemarked.
Jeg skal ikke afsløre for meget, men DR har en række billeder på deres hjemmeside, så I kan se lidt mere dér.
I aften har årets Grand Prix City inviteret alle deltagerne og pressen til et velkomstparty, der foregår i Europahallen i Aalborg Kongres og Kultur Center. Her vil det blandt andet være muligt at smage den nyligt kårede DMGP 2012 cocktail, og arrangørerne lover også en musikalsk overraskelse.
Senere flyttes festlighederne til Jomfru Ane Gade - det lyder som om det bliver en festlig oplevelse.
Mere om dette arrangement i morgen.
Henrik
...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar