onsdag den 18. januar 2012

Alle tror på Brøns/Isaksson men....


Næsten en tredjedel af de besøgende på dr.dk/grandprix, tror at Christian Brøns og Patrik Isaksson vinder det danske Melodi Grand Prix med sangen Venter, mens der på andenpladsen er 22% der gætter på Jesper Nohrstedt med Take Our Hearts. Derfra er der langt ned til nummer 3 og 4 på listen, Aya og Ditte Marie.

Også hvis man spørger de mange danske og udenlandske fans, der kommenterer rundt om på nettet, er Brøns og Isaksson højt på listen, mens især Aya også har mange tilhængere.

Derimod er der ikke mange der nævner Soluna Samay og sangen Should've Known Better som en af lørdagens favoritter - bortset fra de udenlandske bookmakere. Her ligger sang nummer 9, der er skrevet af Remee, Chief 1 og Isam B, solidt på andenpladsen - hos NordicBet endda på en delt førsteplads med det dansk/svenske bidrag.

Hvordan kan det være at den 21-årige tidligere gademusikant Soluna på den måde har formået at liste rundt under radaren hos de fleste, mens bookmakerne peger på sangen som en oplagt dark horse?

Ja, det kan selvfølgelig bare være fordi fans og de besøgende på dr.dk simpelthen ved bedre. Men lur mig om ikke Soluna kommer til at spille en væsentlig rolle på lørdag - måske endda som super-finalist, der driller de øvrige favoritter. Husk hvordan det gik sidste år, hvor Stine Kinck ubemærket af de fleste listede sig ind på en tredjeplads.

Nummer tre og fire på de fleste udenlandkse bookmakeres liste er Aya og Karen, mens Jesper må nøjes med sekundære placeringer.

Hvad tror du om Solunas chance for en topplacering?

Henrik
...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar