Min første reaktion efter at have hørt de ti 30 sekunders klip var 'Nå, var det det? Hvad skal man så mene om det'. Jeg havde svært ved at skille dem ude fra hinanden og måske allervigtigst: ingen skilte sig positivt ud fra de andre.
Nu er det ikke nødvendigvis et problem. jeg havde det nemlig på akkurat samme måde sidste år. Og når jeg først har hørt dem i deres fulde udstrækning skal det nok være muligt at skille dem ud fra hinanden.
Så gik jeg ind på et fan-forum, hvor grandprix-fans fra hele verden udveksler deres uforgribelige mening om dette og hint i grandprix-verdenen. Og her var dommen klar, læs bare hvad Roy Delaney skriver: "Is it just me, or do they all sound like they were recorded at the same studio, by the same musicans, on the same day?"
Og flere var helt enige, selv den gode Charlotte fra Aalborg: "That was also how it sounded on the radio today when the first two was played in full length.... What a shame."
Nu har jeg så hørt de to første i deres fulde længde, og jeg er ikke helt enig med Charlotte. Jeg synes faktisk at begge de to, nemlig Anne Noas Sleepless og Jenny Berggrens Let Your Heart Be Mine vinder ved at blive spillet i deres helhed.
Ikke at de kan skjule, hvor de kommer fra - Annes sang lyder meget som Bryan Rices Breathing, som også er skrevet af Peter Bjørnskov, og det er heller ikke svært at høre Thomas G:sons schlagerhånd i Jennys sang.
Jeg er i hvert fald optimistisk, jeg tror det bliver et stort grandprix-år i år. Hvad synes du?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar