onsdag den 16. januar 2013

Her er deltagerne i DMGP 2013

Desværre har jeg haft tekniske problemer, men nu er der hul igennem. Her er de ti sange der deltager i det danske Melodi Grand Prix 2013. Der er tre wildcard, altså sange der er leveret af specielt indbudte sangskrivere, mens de øvrige syv bidrag er udvalgt blandt de 692 indsendte bidrag.

1. Jeg har vidst det hele tiden
Frederikke Vedel
Skrevet af Pernille Georgi, Thomas Reil og Jeppe Reil

2. Human
Niels Brinch
Skrevet af Niels Brinch

3. I'm not alone
Kate Hall
Skrevet af Lars Halvor Jensen m.fl.

4. Rejs dig op (Wildcard)
Louise Dubiel
Skrevet af Rune Braager, Casper Lindstad og Louise Dubiel

5. We own the Universe
Daze
Skrevet af Thomas G:son og Peter Boström

6. Stay awake
Simone Egeriis
Skrevet af Lars Halvor Jensen og Carsten Lindberg

7. Invincible (Wildcard)
Jack Rowan feat. Sam Gray
Skrevet af Achmad Darwich, Jack Rowan og Sam Gray.

8. Only teardrops
Emmelie de Forest
Skrevet af Lise Cabble, Julia Fabrin og Thomas Stengaard.

9. Beautiful to me
Albin
Skrevet af Brian Risberg og Mads Haugaard

10. Unbreakable (Wildcard)
Mohamed
Skrevet af Morten Friis, Peter Bjørnskov, Lene Dissing og Michael Persberg.

Der var altså hold i langt de fleste af de rygter, der har svirret blandt fans og medier de seneste uger. Både de fire navne, som ugebladet Her & Nu havde opstøvet (Simone, Brinch, Alvin og Mohamed) og rygtet om at 90'er gruppen Daze med en sang af de svenske grandprix legender Boström og G:son, viste sig at holde vand.

Henrik

Velkommen til pressemøde

Klokken er 11.15 og der er femten minutter til pressemødet starter her i Koncerthusets foyer i DR Byen. Pressemødet ser ud til at blive rigtig godt besøgt, de fleste store danske medier er repræsenteret sammen med en lang række fan sites (mig :-).

De mange rygter der er blevet luftet de seneste dage bliver diskuteret, alle er spændt på hvilke der holder vand og hvilke der viser Øvig at være en and. Følg med, så får du svaret.

Henrik

(Sendt fra min iPad)

tirsdag den 15. januar 2013

Dansk Melodi Grand Prix 2013

Så udløses spændingen.

På et pressemøde, der afholdes i Koncerthusets foyer i DR Byen onsdag klokken 11:30, bliver de ti bidrag til det danske Melodi Grand Prix 2013 afsløret.

På bloggen vil jeg undervejs forsøge at holde jer orienteret om, hvad der sker.

Rygterne har jo svirret blandt fans og i de danske medier de sidste par uger. Mange navne har været nævnt, nogle overraskende, andre måske ikke. Nu skal det blive spændende at se hvilke (om nogen) af navnene passer.

Er det f.eks. rigtigt, at den tidligere grandprix-deltager Bryan Rice har fået en sang med - og at den skal synges af den svenske sanger Albin Ljungquist?

Og vil der også blive gensyn med to andre tidligere grandprix-deltagere Simone og Brinch? Brinch vandt jo som bekendt det danske Melodi Grand Prix i 2004, og han har ikke lagt skjul på at han frygtelig gerne vil være med igen. Hvis man kan stole på Her & Nu så får han det ønske opfyldt i år.

Vil 90'er bandet Daze virkelig få deres comeback i dansk grandprix 2013? Og vil DR for andet år i træk give en tidligere X Factor deltager chancen i grandprix?

Spørgsmålene er mange, og snart er vi meget klogere.

Ha' en god onsdag.

Henrik

tirsdag den 25. december 2012

Glædelig jul og godt nytår


Hermed ønskes I alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Nu er der jo kun en måned til det danske Melodi Grand Prix 2013 afholdes i Jyske Bank Boxen i Herning, og dermed åbner bloggen igen for nye indlæg. I mellemtiden, husk at følge med på melodigrandprix.net

Henrik